Jeg er født i 1962, uddannet homøopat i 1993, og har praktiseret i ”Klinik for Klassisk Homøopati og Irisanalyse” siden.
Jeg er tillige uddannet cand. cur. fra Aarhus Universitet med speciale indenfor alternativ behandling.

For at dygtiggøre mig indenfor den klassiske homøopati har jeg efter min grunduddannelse deltaget i seminarer med førende klassiske homøopater, bl.a.:

 

Camilla Sherr, England
Alfons Geukens, Belgien
Chauhan Dinesh, Indien
Errol Bowyer, England
Alison Fixen, England
Farohk Master, Indien

 

Siden jeg startede ”Klinik for Klassisk Homøopati” i 1993 har jeg skrevet artikler til forskellige tidsskrifter bl.a.:
"Liv og Sjæl", "Krop og sjæl", Månedsmagasinet "Mama", Hovedpineforeningens medlemsblad og Forældre og Fødsels medlemsblad.
Desuden har jeg holdt foredrag i forskellige fora + undervist på weekend-kurser i homøopatisk behandling.



Men hvordan begyndte det hele?

I 1989 blev jeg mor til den dejligste lille pige, Marie. Hun startede livet med kroniske mellemørebetændelser, hvor den ene antibiotikabehandling og punktering af trommehinderne overtog den næste. Marie var en særligt sensitiv og meget tilbageholdende lille pige, der kun var helt tryg, når hun lå på mors mave.
Det etablerede sundhedssystem kunne desværre ikke hjælpe i forhold til Maries gentagne mellemørebetændelser, så vi startede talrige besøg hos alternative behandlere. Igen var der dog kun kortvarig forbedring ved disse naturlige behandlinger, og mellemørebetændelserne kom altid igen.
Det sidste besøg kom dog til at ændre både Maries og mit liv. Jeg kendte på det tidspunkt intet til klassisk homøopati; denne behandler var blot én i rækken. Besøget hos homøopaten og den lille tablet med et homøopatisk lægemiddel dryppet på, fik Maries mellemørebetændelser til at forsvinde helt. Desuden fik Marie mod og nysgerrighed på livet, og nu nød hun pludselig andres selskab.

Min oplevelse med Maries behandling, fik mig til at begynde studiet til klassisk homøopat, og siden har jeg haft den store glæde at behandle mange børn med forskellige betændelsestilstande og andre ubalancer. At opleve et barn, der har været syg gennem lang tid, blive rask på mirakuløs vis, er en stor glæde for mig.

Klinik for Klassisk Homøopati og Irisanalyse

Bakkevej 24, 4241 Vemmelev

Kontakt

Telefon: 58 38 21 32
Email: kontakt@anniskak.dk