Kvinder og homøopati

Klassisk homøopati er for alle mennesker, men i ”Klinik for Klassisk Homøopati og irisanalyse” ses en overvægt af kvinder.

Kvinder og mænd kan naturligvis have nøjagtig de samme symptomer, men ofte stammer kvinders symptomer fra et hormonelt system, som er i ubalance.

Kvinder er følsomme overfor de hormonelle forandringer, der sker under pubertet, fødsler, abort og overgangsalder.
På disse tidspunkter kommer vores hormonelle system på en hård prøve, og det kan bevirke, at vi bliver syge. Det hormonelle system kan forrykke sig så meget, at det ikke ved egen hjælp finder tilbage til balancen, og her kan den klassiske homøopati være en afgørende hjælp.
Jeg har behandlet kvinder i 40’erne, der har lidt af migræne eller allergi siden puberteten, hvor østrogenproduktionen øges markant. Og unge kvinder, som har fået kroniske lidelser som fx gigt, blærebetændelse og eksem efter en fertilitetsbehandling eller anvendelse af p-piller. Og kvinder, hvor symptomer i overgangsalderen, har gjort det svært at klare hverdagen.

 

Naturligvis er der andre årsager til, at vi kvinder bliver syge, og disse årsager tager jeg naturligvis med i mine overvejelser, når det homøopatiske middel bliver ordineret.

Nedenstående artikel har jeg skrevet til Hovedpineforeningens medlemsblad.

 

 

Rod i hormonerne
 
Af Anni Skak, Klassisk homøopat 
 
Hovedpine kan have mange former, men fælles for dem alle er, at de kan skyldes hormonel ubalance.
I dag er homøopatien den mest anvendte alternative behandlingsform i verden, og i forbindelse med ubalance i det hormonelle system, kan homøopatien gøre en forskel ud over det sædvanlige.
 
Kvinder og hormonelle udsving


Som kvinder er vi under påvirkning af vores egen kønshormon-produktion, der ændrer sig i forskellige faser af et kvindeliv. Den første store forandring sker i præpuberteten, og siden hen kan graviditeter, fødsler, aborter og overgangsalderen give stigende eller faldende kønshormon-produktion. Disse udsving i hormonproduktionen kan give både fysiske og psykiske gener, og det er ikke udsædvanligt, at jeg møder kvinder, hvis hovedpine startede i puberteten eller i forbindelse med overgangsalderen.
Dertil kommer, at vi hver eneste dag er under påvirkning af hormonrester fra sprøjtning og gødning af vores fødevarer, ligesom der ofte er tilsat hormonforstyrrende stoffer til rengøringsmidler, kosmetik m.m.
Både vores naturlige hormonbalance og de kunstige hormoner kan påvirke vores krop og psyke, så vi bliver syge.
Lad mig give et eksempel fra min klinik.
 
En voldsom hovedpine


Hanne er 34 år og kommer til mig pga. hovedpine, som hun har lidt af dagligt, siden hun var ca. 19 år. Hun kan tage toppen af smerten med Kodimagnyl, og den sidste tid har hun taget epilepsimedicin, som er udskrevet af en smerteklinik. Hovedpinen er dog aldrig helt væk, og den nedsætter hendes koncentrationsevne og energiniveau. Hanne beskriver hovedpinen som dunkende og pulserende. Hun har været på sygedagpenge i næsten et år, da hun kun kan ligge helt stille på sofaen, når hovedpinen er der.
Hanne lever i et godt forhold med en kærlig mand, som er god til at læse hendes behov og som respekterer hende, som hun er. Alligevel kan Hanne overmandes af voldsom jalousi, hvor hun kan råbe og skrige, samt kaste rundt med de ting, der er nærmest.
Udover hovedpinen har Hanne tilbagevendende bylder i trussekanten, som er blevet behandlet med antibiotika og fjernet ved operation flere gange. Desuden får hun ofte hedeture, og når de er der, bliver hovedpinen endnu værre. Hanne lider også af forstoppelse, og der kan gå 3-4 dage mellem hun har afføring.


Hanne har taget p-piller, siden hun var 18 år og gør det stadig – hun har desuden haft en p-stav i nogle år.
Jeg giver Hanne det homøopatiske lægemiddel Lachesis.
Da jeg taler i tlf. med Hanne efter 2 uger, fortæller hun, at hun de første dage efter midlet havde en voldsom energi, så hun fik gjort grundigt rent i hele huset. Hovedpinen er blevet mindre intens, og der har været dage, hvor der slet ikke har været hovedpine.
Da Hanne kommer til opfølgning her i klinikken, 6 uger efter hun har fået Lachesis, fortæller hun, at hendes hovedpine er blevet meget bedre. I stedet for nærmest konstant at have hovedpine, kan der nu gå næsten en uge imellem, og hovedpinen er meget svagere. Hun er blevet mere glad, og har ikke i perioden haft de raserianfald, hvor hun råbte og smed med tingene. Der har været en enkelt byld i lysken, men den forsvandt igen af sig selv efter ca. 7 dage. Hun har stadig ikke afføring hver dag, men nu springer den kun 1 dag over. Hanne har taget kontakt til jobcenteret, for nu vil hun i gang med at arbejde. Følelsen af ikke at være til nogen nytte har været svær at leve med, og nu skal der også ske noget på den front.
Hanne kom her i klinikken ca. hver 2. måned gennem knap et år og fik endnu nogle homøopatiske lægemidler. Hun er i dag symptomfri.



 

Det hele menneske

Kvinders symptomer stammer ofte fra hormonelle ubalancer. Det kan være såvel allergi som smerter i muskler og led, hovedpine eller migræne, forstoppelse, ufrivillig barnløshed og meget andet.

Før en klassisk homøopat kan finde det rigtige lægemiddel (ud af mere end 4000 forskellige midler) er det nødvendigt at kende til hele mennesket fysisk såvel som psykisk. Desuden er det afgørende at finde frem til en udløsende årsag til symptomerne. Hanne fortæller, at hun får disse ”anfald” af jalousi, og sammen med hendes øvrige symptomer fører det frem til, at hun har brug det homøopatiske middel Lachesis for at blive rask.

Andre kvinder lider måske under at være uhyre grådlabile, irritable eller særligt sensitive på andre måder, og da vil det være helt andre homøopatiske lægemidler, der er brug for. 
 
Fremtidens medicin

Homøopatiske lægemidler består af fortyndede stoffer fra plante-, dyre- eller mineralriget.
Midlerne giver ikke bivirkninger, men i starten af behandlingen kan der kortvarigt dukke gamle symptomer op. Det er tegn på, at helbredelsen er godt i gang, og symptomerne vil typisk gå i sig selv igen.
I Danmark har den klassiske homøopati været på fremmarch i en del år efter en hengemt tilværelse indtil 1976, hvor de homøopatiske lægemidler var på recept, og dermed var det kun læger, der måtte ordinere dem.  Det gjorde de så desværre ikke.
I England har det engelske kongehus homøopatiske livlæger, og mange kendisser har stået frem og fortalt om deres fantastiske resultater med homøopatisk behandling bl.a. Paul McCartney og Tina Turner. Desuden findes der efterhånden en del forskning, der bekræfter, at homøopatien virker. I øjeblikket er bl.a. et større forskningsprojekt i gang på Århus Kommunehospital.
I en tid, hvor vi undertrykker vores eget fine hormonelle system med kunstige hormoner og påvirkes af rester af sprøjtemidler i miljøet, vil kvinder blive mere og mere syge både fysisk og psykisk. Det ses fx i den stigende forekomst af ufrivillig barnløshed, brystcancer og forskellige kroniske smertetilstande, som lægerne har svært ved at sætte navn på, og som derfor diagnostiseres funktionelle lidelser.

Her er den klassiske homøopati et fordelagtigt alternativ til gavn for kvinders sundhed.

Klinik for Klassisk Homøopati og Irisanalyse

Bakkevej 24, 4241 Vemmelev

Kontakt

Telefon: 58 38 21 32
Email: kontakt@anniskak.dk